Muligheder består af "Indstillinger..." til "Elgiganten fotoservice"-programmet og "Min konto..." for brugeren.
Grundindstillingerne for "Elgiganten fotoservice"-programmet.
Hvis du er uerfaren med computerting, og det hele fungerer, som det skal, så kan du roligt lade alting være, som det er.
Visse indstillinger er kun tilgængelige, når der tilbydes bestemte produkter.
Hvis nogle af de beskrevne indstillingsmuligheder mangler, er det pågældende fotoprodukt ikke til stede.
Indstillingsvinduet er inddelt i forskellige områder til venstre.
Programflade: Her kan du vælge mellem 5 forskellige gråtoner til arbejdsområdets baggrund.
Betjeningshjælp: Små eller store knapper i editoren.
Ved programstart kan der blive vist små popups, som henleder din opmærksomhed på bestemte funktioner eller produkter.
Det kan være en god hjælp for nye brugere af "Elgiganten fotoservice"-softwaren.
Her kan du aktivere eller deaktivere disse popups.
Fastlægger, at "CEWE FOTOBOG-assistenten" starter, når du vil lave en fotobog.
Hvis du hellere vil lave dine CEWE FOTOBØGER manuelt, kan du deaktivere denne indstilling permanent hér.
Til at aktivere og deaktivere kalenderdesignudvalgets startside.
Her definerer du den såkaldte hjem-mappe, hvor filbrowseren skal starte søgning efter billeder.
Standarden er mappen "Billeder" (selve stien kan se anderledes ud).
Med et klik på knappen "Gennemse" åbnes der en mappeoversigt, hvor du kan vælge en anden mappe.
Her definerer du, hvilke cloud-løsninger du vil have vist i billedbrowseren – her vælger du dem, hvor du har dine billeder lagret online.
"Vis filnavn" – Her definerer du, om billederne skal vises i billedbrowseren med filnavn. Som standard vises de uden filnavn. .
Til indstilling af, hvor i vinduet storyboardet skal vises.
Med "Automatisk" placeres storyboardet i den position, der giver dig bedst mulig plads til dit arbejdsområde i editoren.
Til indstilling af et indsat billede, der ligger for tæt på sidekanten.
Normalt går billederne tæt på kanten i indgreb med sidekanten og rager endda lidt ud over den. Det sker for at undgå såkaldte "spalter", når siderne tilskæres i produktionen.
|
"Spalterne" er smalle grimme mellemrum mellem billede/clipart og sidekanten i baggrundsfarven. |
Til indstilling af et tekstfelt, der ligger for tæt på sidekanten.
Til indstilling af landkort, der ligger for tæt på sidekanten.
Til indstilling af cliparts, når siden får et nyt sidelayout.
Til indstilling af genererede landkort, når siden får et nyt sidelayout.
Der vises såkaldte "værktøjstip" til mange af elementerne i din fotobog, når du lader musen stå over dem et øjeblik, f.eks. stien til et billede eller redigeringstip. Her kan du aktivere eller deaktivere disse værktøjstip.
Når denne funktion er aktiveret, vises et specielt værktøjstip med angivelse af rammens position og størrelse, når rammen flyttes, eller dens størrelse ændres.
Når denne funktion er aktiveret, vises et nummer i værktøjstippet i objektvalgets preview, som objektet kan identificeres entydigt med.
Det kan være til hjælp under fejlsøgning.
Ved skift til en anden side af fotoproduktet indeholder valglisten over mulige sidelayout kun de layout, der passer til det aktuelle antal billeder eller billedpladsholdere på den pågældende side.
Her definerer du, om det aktuelt valgte layout skal bibeholdes.
Når der er kryds i dette felt, vises der en advarsel om, at den pågældende video ikke uploades, hvis du er ved at slette en QR-kode.
Zoomer automatisk ind på bogryggens tekst, så snart man begynder at redigere den.
Her kan du aktivere og deaktivere visning af hjælpelinjer.
Til indstilling af hjælpelinjernes indbyrdes afstand.
Til indstilling af hjælpelinjerne, så de bliver mere tydelige.
Aktivering og deaktivering af "Indgrebsfunktionen".
Når denne funktion er aktiveret, går et element i indgreb lodret eller vandret på linje med andre elementer, når det flyttes eller skaleres.
Når hjælpelinjerne er aktiveret, går elementet også i indgreb med hjælpelinjernes skæringspunkter.
Med skyderen kan du indstille, hvor tæt et objekt skal komme på de andre elementers eller hjælpelinjernes kanter, når det flyttes, før det går i indgreb.
Med funktionen "Kontroller stavning under indtastningen" aktiverer eller deaktiverer du den automatiske stavekontrol.
Du kan også bruge en anden ordbog til stavekontrollen, for eksempel en, der findes i forvejen, eller en til et andet sprog.
Mange tekstbehandlingsprogrammer (f.eks. "Microsoft Word" eller "Open Office") har en ordbog installeret i forvejen. Hvis du løbende har tilføjet ukendte ord til denne ordbog, er den godt vedligeholdt og kan også anvendes til Elgiganten fotoservice-softwaren.
Ordbogsfiler kan du genkende på filtypenavnet ".dic".
Her kan du indstille "Røde øjne"-funktionen, altså hvordan et billede, der er taget med blitz, bliver behandlet.
Indstilling for automatisk "Korrektion for røde øjne".
Muligheder: Spørg for hvert billede, anvend korrektion for røde øjne aldrig eller altid.
(Programmet kan ud fra EXIF-dataene se, om et billede er taget med blitz eller ej. Det er data, der også er lagret i billedfilen.)
Her kan du aktivere eller deaktivere "Automatisk billedoptimering" helt.
Specielt for billeder, der er redigeret i et billedredigeringsprogram (fremgår også af billedets metadata), kan du indstille, om der skal spørges ved hvert billede, om OPT aldrig eller altid skal anvendes.
Her kan du aktivere eller deaktivere, om "Korrektion for røde øjne" også skal gennemføres i laboratoriet.
Her indstiller man billedpladsholdernes adfærd for forskellige fotoprodukter, hvis sideforholdene for billedpladsholder og indsat billede ikke stemmer overens.
Du kan indstille adfærden separat for flere produkter.
Sætter billedet midt i billedpladsholderen uden at ændre rammens sideforhold (se billede nedenfor i midten). Dele af billedet, der ligger udenfor, er ikke længere synlige. Du kan flytte billedet i billedpladsholderen, så vigtigt billedindhold ligger i det synlige område. (Eller så uønsket billedindhold forsvinder i det område, der ikke er synligt.)
Tilpasser billedpladsholderen til billedets sideforhold (se billede nedenfor til højre). Billedets længste side bliver nu skaleret optimalt i rammen.
Dette ændrer ofte sidelayoutet markant, f.eks. hvis man indsætter et billede i stående format i en lodret justeret billedpladsholder, men det indsatte billede bliver altid vist komplet, også hvis man skalerer rammen.
Eksempler:
|
Tom billedpladsholder
|
Bibehold rammestørrelse
Det originale billede bliver beskåret af billedpladsholderen |
Ændr billedpladsholder
Billedpladsholderen overtager originalbilledets sideforhold |
Denne funktion bruger automatisk ansigtsregistrering.
Hvis denne funktion registrerer et ansigt eller flere ansigter på billedet, forsøger programmet at flytte billedet inden for billedpladsholderen, så ansigterne så vidt muligt er synlige.
Denne funktion anvendes kun ved "Bibehold rammestørrelse, og skær midten af billedet ud".
Hvis et billede indeholder geodata, får du automatisk tilbudt et landkort, som passer til geodataene.
3D/stereobilleder i JPS-format (JPEG-stereo) har ingen standard for, hvilket billede der passer til hvilket øje.
Derfor er der et dialogvindue, hvor du kan kontrollere dybdeeffekten med et par briller og indstille placeringen.
Her aktiverer eller deaktiverer du generelt anvendelse af farvede kanter omkring billederne og indstiller kantens tykkelse og farve.
Klik på farvefeltet for at ændre farve.
Den åbner et nyt vindue med en palet med basisfarver, hvor du kan vælge en farve.
Under grundfarverne findes knappen "Vælg farve fra skærmen". Det svarer til "pipetten" i andre billedredigeringsprogrammer.
Med et trådkors vælger du en farve i et billedpunkt på din skærm, også fra et vist billede.
Til højre ses et farvespektrum, som du kan bruge til at blande eller finindstille en vilkårlig ny farve.
Klik blot på det ønskede sted i spektret.
Alternativt kan du også indstille de numeriske værdier under spektret.
Hvis du vil bruge samme farve flere gange, skal du gemme den som brugerdefineret farve.
Klik på et frit farvefelt eller et felt, der ikke bruges mere, under "Brugerdefinerede farver", og klik på knappen "Tilføj til brugerdefinerede farver". Farven overtages herefter i det markerede farvefelt.
Klik derefter på "OK" nederst til højre. Nu overtages farven.
Aktiver denne funktion for at vise dine billeder med en slagskygge.
Skyggens Afstand definerer, hvor langt skyggen skal forskydes i forhold til billedet.
Intensitet er skyggens dækkeevne. Her indstiller du, om den skal være lysere eller mørkere.
Du kan definere skyggens Retning ved at dreje regulatoren med musen.
Uskarphed gør skyggen blødere (ved 0 px har skyggen en skarp kant).
Udhæng definerer skyggens størrelse. Ved 0 mm er skyggen lige så stor som billedet, der kaster skygge.
I Eksempelvisning vises effekterne af skyggeegenskaberne grafisk.
|
Dette er en global indstilling for alle nye billeder, der indsættes, |
Her definerer du den såkaldte arbejdsmappe, hvor programmet gemmer de data, der er nødvendige for projektet.
Med et klik på knappen "Gennemse" åbnes der en mappeoversigt, hvor du kan vælge en anden mappe.
Mange kameraer og redigeringsprogrammer gemmer et lille preview-billede (miniature) i Exif-dataene for et digitalbillede.
Med denne funktion anvender billedsoftwaren preview-dataene fra billedets Exif-data og beregner ikke sit eget preview-billede.
Dermed går det lidt hurtigere at vise billederne, men visningen kan være dårligere afhængigt af Exif-miniaturens kvalitet.
Ved at indstille "Størrelse på billedcachen" kan du påvirke, hvor hurtigt "Elgiganten fotoservice"-softwaren arbejder.
Cachen er den del, som et program reserverer af computerens arbejdshukommelse.
Jo større cache, des hurtigere arbejder programmet, da det kan holde flere data (billeder) i arbejdshukommelsen uden at skulle indlæse dem igen fra den langsommere harddisk. Men der er så mindre arbejdshukommelse til rådighed for andre programmer, der kører samtidig, som dermed arbejder langsommere.
Slet filer, der er gemt på harddisken.
Her konfigureres programmets adgang til internettet.
Du kan ignorere dette punkt, hvis du kun vil bestille med CD.
En proxy er en omstilling mellem forskellige netværk.
Vælg "Anvend ikke proxy", hvis du ikke behøver en proxy til dette program.
Hvis du har en pålidelig internetadgang, er indstillingen "Anvend systemproxy" fuld ud tilstrækkelig. På den måde bliver de eksisterende indstillinger på computeren anvendt til internetforbindelsen.
Indstillingen "Anvend egen proxy" bruger du enten til at arbejde på et større netværk eller med en firewall.
Spørg din systemadministrator om de rigtige indstillinger.
Med knappen "Start" startes en række forsøg på et oprette forbindelse.
Hvis der er problemer, kan du se resultaterne under "Detaljer".
Ved supporthenvendelser kan du gemme disse data i en fil.
Informationer om dette program, f.eks. versionsnummer, oprettelsesdato, programnavn og diverse copyright-informationer.
Kontaktdata til kundeservice, f.eks. e-mailadresse og telefonnummer.
Her kan du også indstille, at der genereres en debug-udlæsning, og hvordan denne gemmes som fil.
Hvis der opstår problemer med softwaren kan kundeservice ved hjælp af denne debug-udlæsning konstatere, hvornår og eventuelt i hvilket programmodul der er opstået en fejl.
Vi gør vores yderste for at rette en konstateret fejl i næste programopdatering.
Databeskyttelsesretlig informationspligt med informationer om vores sikre håndtering af dine data.
Log ind for at ændre adgangskode, adresse, beskeder via e-mail og fotoservice-login.